Monthly Archives: August 2012

Projekt rugbrød, 1. udkast ala Maja T

Standard

Indeni er jeg en lille bitte bager, men jeg bliver for tyk af kager, så kaster min kærlighed på brød i stedet, så jeg ikke får dobbelthager… Jeg har længe drømt om selv at bage rugbrød, for det der skiveskårne i poser er ærlig talt ret slattent! Og det gode i butikken er for dyrt til studerendes pung. Så endelig er  projekt rugbrød gået i luften. Med lidt hjælp fra min søde veninde Anne og nogle blogs på nettet er første gang blevet en lykkens gang, hvilket vist ellers er en sjældenhed i rugbrød-med-surdejens-verden og på trods af en ovn, der ikke har en ’almindelig ovn’ indstilling men kun under- eller overvarme og så selvfølgelig varmluft, plus den varmer sygt ujævnt, hvilket altid går ud over mine lækre knækbrød. Men rugbrødet klarede den dælme.

Fødsel: En sur dej!

Dag 1:

200g groft speltmel, en lille bitte smule gær (ville jeg nok egentlig ikke bruge igen), 1 tsk salt, 1 tsk honning, 1 dl yoghurt og 2 dl vand à blandes og stilles i stuetemperatur 1 døgn.

Det boblede allerede løs dagen efter – yay!

En sur dej in working…

Dag 2:

2 dl groft mel tilsættes den sure dej + en lille smule vand – æltes godt igennem med mine hænder og gæres endnu et døgn. Jeg syntes, det lugtede forfærdeligt, men hverken Leon eller hans dame reagerede, da jeg stak skålen i trynerne på dem.

Barndom (bliver til to store børn):

Ca. 1 dl surdej, knap 2 spsk salt, 900 g rugmel, 300 g hvedemel og 1,2 l vand à blandes og æltes godt, igen med fingrene. Min erfaring er generelt, at dej der æltes længe og fingre og hænder, der bliver helt smattet ind, giver bedre brød. Ikke for splattet, men det skal heller ikke være en fast dej. Mit barn hævede ca. 18 timer i stuetemperatur i mit flotte bagefad under et fugtigt viskestykke.

Teenager:

1 dl øl med malt i sig, 1 dl vand, lidt sirup, 600 g kerner (2/3 knækkede rugkerner) udblødt i vand natten over à grabberne i og ælte ælte. Jeg tog surdej fra efter øl, vand og sirup, før kerner – det får jeg se ved næste bagning, hvordan der går. Hældes herefter i forme og pyntes med kerner/birkes/whatever. Det ene brød blev bagt i en springform, da jeg kun havde 1 rugbrødsform – det var okay, meget sejt at brødet er rundt, men skulle nok have puttet lidt mindre dej i, da det var kæmpe højt… Ønsker mig vel endnu en rugbrødsform – den fra IKEA er i øvrigt udmærket, slipper let og er flot og rød.

Voksen:

Så kom det med ovnen, så måtte prøve varmluft. Det gik ok: 1,5 time ved 175 grader midt i ovnen, et par vendinger pga. ujævn varme + 15 minutters eftervarme.

Man kan fx løbe en tur mens man venter eller se et par afsnit af Modern Family. Om en måned skriver jeg nu nok noget om at studere i ventetiden.

Alderdom:

Pakkede brødene ind i et fugtigt viskestykke og stillede dem til afkøling på et træskærebrædt. De var stadig lune 2,5 time efter, ikke for hårde i kanten og lige til at skære.

Død:

Det smager godt. Meget bedre end det i poser. Og jeg føler mig sund, når jeg spiser det. Desuden er mel, kerner, salt osv. alt sammen økologisk. For lækkert mand.

Testamente:

Rugbrødsbagning lyder som noget, der tager enormt lang tid. Det gør det altså ikke. Over dage, men så længe barnet hviler, er der jo ikke noget arbejde.

Genfødsel:

Satser på at eksperimentere lidt mere med flere og andre kerner, gulerødder, krydderier og diverse andet i fremtiden. Og lader bare den sure dej bliver vildere og vildere. Den står i et syltetøjsglas i køleskabet, drysset med salt uden jod, hvor den kan holde sig i op til 2 uger. Ellers skal man sørge for at fodre den med mel og vand engang imellem. It’s alive! Kom igen bager-mand.

Klar til genfødsel…

Og lidt random:

Der er åbenbart en dame i vores opgang, der er meget bange for, at der kommer nogle farlige typer og sætter ild til vores bagtrappe… Det er lidt sjovt.

Der kommer ofte lige nogen forbi og vil sætte ild til vores bagtrappe!!!

Om at fange bananfluer i køkkenet, fordi de er nogle små irriterende sataner:Jeg lavede en skål med sukkervand, lidt saft (sukkervand fordi saften var usødet), lidt splattet frugt – bananfluer elsker frugt og lever som regel i det, der ikke har det så godt længere. Oveni blandingen smides to dråber opvaskemiddel, som bryder overfladen, så de dumme dyr falder ned, når de tror de bare skal til truget og drikke. Og nu er de væk. Tadaaa! (Elsker nettet og dets mange gode råd).

Dø bananfluer! Det er i det mindste en sød død…

Fredagstip: Tag til jazz-jam på Ambassaden (det gamle katapult; http://www.facebook.com/ambassaden) – hvis du kan spille, må du være med, hvis ikke kan du bare nyde stemningen. Starter kl. 17 og bliver ved så længe musikerne gider. Kaffe 10 kr, øl og Thorrisgård 20 kr. Siger det bare, fordi jeg selv havde en dejlig eftermiddag med min nevø dernede uden druk og ballade! Og så ser det i øvrigt ud til, at de har noget godt på programmet i festugen. Jeg vil gerne med 🙂

Gustav og mig danser på Ambassaden, han var helt vild med jazz!

Museumstip: Se udstillingen Naturligvis på Moesgård Museum – det er pisse flot i skoven lige nu, og nogle små antropologer har lavet en hyggelig udstilling (husk headset) med sengepladser, toiletbesøg og sjove radioindslag (http://www.facebook.com/pages/Naturligvis-En-s%C3%A6rudstilling-om-menneske-og-natur/467298469951095).

One låååve!

Maja

Gode råd som kan gøre dig kåd

Standard

Hvis du ikke kan sove, så læg dig ned og hold din kæft (hilsen min søster).

Det er bevist, at hjernen sender endorfiner ud i kroppen selv ved et overfladisk smil – faktisk bare ved trækningen af mundvigene ud mod kinderne. Højere koncentration af endorfin = mere rigtig glæde. Hvis smilet har lidt svært ved at finde vej, så smæk en blyant på tværs mellem tænderne; den tvinger dine mundvige ud i det, der kunne have været et smil, og måske bliver til et smil, fordi det er fjollet at gå rundt med en blyant i munden.

Meditér i larm og omfavn det, at du ikke er alene i verden.

Dans til dagens yndlingssang, mens du står i kø i supermarkedet og smil tilbage til dem, der griner af dig.

Træk vejret.

Spis noget der indeholder lidt sukker, når sukkertrangen melder sig, ellers bliver den ved at pine dig. Dermed ikke sagt, at det er helt fint at spise en pose slik hver dag.

Onaner ofte (også selvom du har en kæreste), det styrker sexlysten, og du gør noget godt for dig selv.

Vær ligeglad med om folk kan høre din samtale med veninder/venner ude i byen, hvis de af forskellige årsager ikke vil høre det, må de lade være at lytte til andres samtaler.

Vågn op til noget med farver.

Til pigerne: Når du er færdig med at tisse, læner du dig med ret ryg lidt ud over dine lår og venter på den sidste tår du fra urinrøret får. Det gør, at der går længere tid, før tissetrangen igen melder sig.

Gå nøgen rundt når du er alene hjemme og glem, at naboer kan kigge ind af dine vinduer (med mindre du bor i stuen midt i byen).

Lær at leve mens du gør det, husk at elske mens du tør det (en lille klassiker der hører hjemme blandt alle gode råd).

Omgiv dig selv med gode minder.

Fortæl nogen, at du elsker dem. Tit.

Nyd fridagene.

Sov nøgen.

Stå på hovedet, gerne med udsigt.

 

Happy days! Xoxo Maja Sky