Monthly Archives: March 2012

Does paradise exist?

Standard
Does paradise exist?

Okay okay, jeg er dårlig til at få blogget på regulær basis, men så har I til gengæld længere tid til at glæde Jer til mit næste indlæg 🙂 Nu tager jeg lige lidt tid i en hængekøge med The Doors i ørene, Jer i tankerne og en note-app på min endnu ikke stjålne iPhone, 7-9-13.

Undervisningen i Ghana er så småt ved at lakke mod ende, men det betyder desværre også at eksaminerne samtidig kommer snigende, og at hverdagen på stranden flytter mere eller mindre ind til byen… Vi har under forløbet været på endnu to ture i felten, som jeg ikke har fortalt om. Den ene til Kakum national park, hvor emnet blandt andet var befolkningen i de omkringliggende landsbyer, som havde mistet deres muligheder for jagt og samling af mad i skoven. Min gruppe interviewede blandt andet en jæger, som ifølge ham selv var veluddannet i, hvilke dyr de nu måtte skyde – i hvert fald ikke tigre! Haha! (der findes ikke tigre i Afrika)… Fin tur, med masser af udbrud over uretfærdigheder og forsøg på at retfærdiggøre tiltag i området. Turen fik derudover et lille twist af turist med en tur i nationalparken og en gåtur over trætoppene…

Vores sidste tur gik til verdens største guldmine – yes you heard me – den ligger i nemlig i Ghana, landet også tidligere kendt som Gold Coast. Dagens første ekspedition gik langt under jorden, så vi blev udstyret med blå pedeljakker, kæmpe støvler, hjelme, pandelamper, ilt, ørepropper og sådan en maske-dimmer man kan trække vejret igennem, når luften bliver for dårlig (og ja jeg lignede en dværg i alt for store sko! Hey ho hey ho!). Faktisk var det ikke så spændende, for vi så mest bare lange mudrede gange under jorden, en underjordisk mekaniker-station, en latterligt dårligt styret elevator og et hvidt underjordisk frokostrum med aircondition og mikrobølgeovn – men ingen guld eller sprængninger for samme 😦 Men nu kan jeg da sige, at jeg har været der…

Senere på dagen besøgte vi et af de lokalsamfund, der er påvirket af den store guldmine – de bor bogstavelig talt ovenpå en guldgrube, men ak og ve – alligevel er de dødfattige. Der er ikke noget vand i deres pumper, vandet i floden er forurenet pga. forskellige former for guldgravning, fiskene er døde, landbruget fungerer ikke. På trods af at mange folk i landsbyen har uddannelse, ønsker mineselskabet ikke at ansætte dem. Så forstår man ganske vel, at de er en smule ‘arrige’! De fleste i landsbyen arbejder deraf med “galamsey” – illegal guldgravning på lille skala i nærmiljøet, hvor de blandt andet bruger kviksølv til at udvinde guldet. De ved godt, at det er pokkers farligt, men de stiller det selv op som et spørgsmål om risikoen for at dø tidligt pga. forureningen eller at dø tidligere af sult… Hardcore, men det er facts of life! Dem, der har penge, har magt…

Jeg kan efterhånden selv fornemme, at denne blog bliver noget kontrastfyldt, men det er måske meget godt, da det på mange måder er ganske sigende for mange af mine oplevelser i Ghana… Så beklager, at jeg springer fra armod til en tur på stranden, men de to ting ligger både i mit sind og i min verden lige ved siden af hinanden!

Men først en lille random historie her indimellem til at mediere lidt i verdensbillederne: Min svensker-roomie Jenny var i går ved frisøren – daily life experience, take a chance = not to do in Ghana! Efter klipningen smurte frisøren hendes hår ind i noget, de kalder “Hair-Food” og brændte det herefter ind i håret med et glattejern. Hun har nu et lækkert virkelig wet-look, som ikke er gået væk trods 5 vaskninger med shampoo, et par ture i saltvand, 2 vaskninger med opvaskemiddel og 2 med håndsæbe… Hun er selvsagt rimelig bedrøvet over sit nye african-lady-look, der ikke overhovedet har ændret sig trods torturen med sæbe og skrub… Good advices are accepted?

Og undskyld jeg springer igen: I skolen har jeg endnu engang stiftet bekendtskab med dejlige teorier om, at verden er er konstrueret sted og at intet (?) er objektivt. Så måske er min blog i virkeligheden også bare en projektion af din fantasi, du min læser! Lang diskussion, men anyways når jeg lige om lidt beskriver paradis, er der nok ingen af Jer, der får det samme billede i hovedet eller bare noget, der ligner min konstruerede virkelighed, som jeg fremlægger for Jer… Wah! I love it!

Paradis starter et sted, der hedder Green Turtle Lodge, som er en ensom lodge på en strand langt nede af en jordvej, hvor jeg og 11 tøser tog os en velfortjent lang pause (for det er virkelig anstrengende ellers)… Her var ro, komposttoiletter, udendørs bad og telte på stranden under tag, hvor jeg boede med nordkvinden Heidi, diverse insekter, en madras og enormt meget sand i 3 dage. Lodgen arbejder for at beskytte truede havskildpadder i området, ved at dække deres æg med sand og gøre en indsats for at lokalsamfundet ikke spiser hverken skildpadder eller deres æg. Vi så  i øvrigt en stor havskildpadde på stranden om aftenen, men desværre var der mange turister der ikke respekterede formaningen om ikke at tage billeder med blitz osv. så blev nødt til at gå derfra med en klump i maven – stakkels skildpadde, skide dumme råbende turister… Det var lige ved siden af lodgen, så deraf var der også rigtig mange, ellers er det vist ikke normalt så inhumant.

Made friends med den engelske manager på stedet, Sam, som vist havde et lidt for godt øje til mig og norske Inga (note til min Mike: kærlighed!). Dejligt at være beundret og ikke mindst blive belønnet for vores personlige niceness, da Sam helt eksklusivt tog os med ud til Secret Beach – en aldeles øde strand endnu mere midt ude i ingenting! Faktisk tror jeg ikke jeg kan beskrive det, på trods af de meget (u?)virkelige billeder i mit eget sind, så vil i stedet bede dig om at lukke dine øjne og forsøge først at mærke sandet under dine fødder; føles lidt ligesom fint og luftigt puddersukker, havets vilde brusen, når bølgerne knækker, vandets rene lyseblå farve, solen der bager men med en brise så behagelig, at det ikke er for varmt. Her er høje kokospalmer og andre træer, klipper og sten, ingen bygninger, veje, biler eller noget; du er helt alene, hvis du ønsker det. Træk vejret dybt – og lav så (med hjertet) din egen konstruktion af paradis! Der var jeg!

Lad det være de afsluttende ord for denne gang, synes i hvert fald selv, at det er et vidunderligt billede at slutte af med!

Og mere kærlighed!

Quote
Just for fun!
Actually there’s 53 tips in my book all and a lot more good advices on “The Heart Of Boys & Girls”… In Ghana they have these funny small books about all sorts of things, especially the ones related to love, relationships and sex are so much fun. I have now also learned how to say ‘no’ to a boy – just say NO!
  1. Find out what music your lover likes, and play it.
  2. Sing to each other, especially if you can’t sing. Listen to a song that turns you on and write the words out so you will remember them. Then without any music sing that song as a surprise gift to your lover. Watch the tears come to their eyes.
  3. Wear the clothes your lover likes. Try something wild in latex.
  4. Tease your partner with partial nudity at unexpected times, like when your mother or children are in the other room. Be artful and naughty about it so only your lover sees you.
  5. Hold a mirror for your partner to look at their own genitals.
  6. Women, touch your lover’s genitals with sighs of desire from time to time, even when out in public (discretely).
  7. Take a bath or shower together. Even small tubs are great fun. Make a mess.
  8. Wash each other’s feet. Use a small dishpan and some wonderful natural soap. Rub on aromatic foot lotion.
  9. Suck on your partner’s squeaky-clean toes.
  10. Wear costumes and masks as part of your foreplay. Oooh, mystery!
  11. Tie each other up. Men especially love to be tied up.
  12. Give each other pedicures.
  13. Make flower arrangements together, fresh or dried.
  14. Hold hands in public.
  15. Men, help your woman come to orgasm before intercourse – at least some times!
  16. Men, be sure she is wet, before you put your golden rod into her fig pocket!
  17. Cry in front of each other.

Happy days and love…

Maja

Love tips from Ghana – how to keep your lover happy at home (selected quotes):

The good life… and a little bit of poverty!

Standard

Fik lige en reminder om, at det nu var tid til at blogge igen, så lidt news fra Ghana skal I hermed få. En dag forsinket dog, for hotellet havde glemt at betale for internet – ”vil I da gerne bruge det om søndagen, hvor I alligevel ikke har andet at lave?” No complaints, det er jo ren luksus, at vi rent faktisk har internet, der nogle gange virker. Men fx virkede det ikke, da jeg skulle uploade min ansøgning til min kandidatuddannelse – som jeg selvfølgelig havde udskudt at sende til sidste ansøgningsfrist; så blev jeg en lille smule sur (læs: panisk), men med hjælp fra min søde lærer løste det sig heldigvis et andet sted i byen! Øhm ja… mærkelig indledning, sorry! Jeg er en frisk og glad ung pige, der søger lidt opmærksomhed fra mine læsere… eller… Hint hint: I må enormt gerne kommentere mm. på bloggen, så jeg ved jeg ikke skriver for no one. Og så skal I også engang imellem skrive til mig om, hvordan I har det derhjemme… 🙂 Og UNDSKYLD jeg ikke skriver oftere, skal nok øve mig i det, så I ikke skal læse 5 sider hver gang.

Life is good to me! Her er varmt og dejligt! Folk er dejlige! Jeg er dejlig! I er dejlige! Hurra! Men det er også hårdt at være studerende i Ghana, hvilket blandt andet indebærer sandstorm i skoletiden, så vi bliver nødt til at have undervisning i et lille hotelværelse – jeg sad i sengen 🙂 Derudover har de nu besluttet, at slukke for strømmen hver anden aften i byen – den første aften blev alle inaktive og gik enormt tidligt i seng, den anden gang snakkede vi måske lidt mere sammen, og nu har vi så lært at dele lommelygter og pandelamper eller læse i stearinlysets skær og fortsætte med at være seriøse studerende…

Forrige weekend rejste jeg og nogle af de andre en tur til Accra, hovedstaden i Ghana – den by som alle på forhånd havde advaret om at hade rimelig meget. Men jeg synes nu altså, det var en rimelig god by. Selve derimod fik malaria, som kom til live allerede første aften, så jeg legede lidt nurse og plejede ham med diverse medicin, vand og mad. Lørdag drønede vi rundt i en by fuld af marked i virkelig lang tid. For en gangs skyld smadrede jeg en tå (smadrede minimum 5 sidst jeg var i Afrika), fordi jeg gik ind i en stor sten (ssh), lille hul, blødte en del, så drengene prøvede at få fat i noget papir mm. til at rense mig. Det skulle vise sig besværligt, da ingen ville sælge dem noget, men da jeg pludselig sad alene lille pige på kantstenen kom 3 mænd vrimlende med papir, rensehalløj mm., haha… Markederne hernede er ganske travle og fyldt med diverse mad fra grisefødder til levende snegle til folk, der sidder midtimellem alt maden og laver pedicure… skønt skønt skønt! Og lidt klamt nogle gange med fisk og kød og grøntsager i en stor pærevælling med stegende hede og bagende sol!

Lørdag aften skulle vi selvfølgelig en tur i storbyen og danse noget Azonto (jf. forrige blog). Her mødte vi nogle gøglere, der lavede akrobatik i gaden, så jeg skulle selvfølgelig fortælle dem, at det havde jeg også gjort engang = Maja øverst i en to mand høj midt på gaden midt om natten lige foran en masse mennesker – typisk! Men de klappede mere af mig end af dem, der rent faktisk vidste, hvad de lavede. Og nej, jeg var ikke fuld, bare i godt humør og sådan lidt skør, som det jo nu engang sker med mig…

Dagen efter stod den på ren spænding, da vi havde fået arrangeret et besøg på en arbejdsplads med elektronisk affald også kaldet E-waste og et dertilhørende slumkvarter. Det handler grundlæggende om, at en masse unge mænd fra det nordlige Ghana drager til hovedstaden for at arbejde med at samle, skille, sælge og brænde elektronisk affald som fx computere for at kunne udvinde diverse ’mineraler’ eller andet fra det, der kan genbruges. Over hele pladsen hang en tyk smog af sort røg fra det, de brænder, og vandet der løb mellem E-waste pladsen og slumkvarteret, hvor de fleste boede, var sort som tjære. De, der brænder affaldet, er lavest i hierarkiet, lavest lønnet og ansat af andre. Nogle formår at arbejde sig lidt op herfra, men der var nok i virkeligheden ikke mange af dem, vi mødte på pladsen eller i slummen, som står særlig højt på den sociale rangstige. Da det var søndag, var der rigtig mange hjemme i slummen, børn og kvinder tilmed, hvilket gjorde det ganske interessant. Folk var meget interesserede i os, bød os generelt velkommen, og jeg fik intet mindre end 3 ægteskabstilbud! Men et slumkvarter er et slumkvarter, og det var nu engang en rigtig hård oplevelse at komme ud og se det. Både arbejdsvilkårene for de unge mænd, men også deres generelle levevilkår. Meget relevant for studierne her dog med urbanisering, forurening og det sociale. Spændende og beskidt – mine fødder var helt sorte af klamhed, da vi atter kom ud derfra!

Der er sket meget mere siden – det opdaterer jeg om en anden dag…
Derudover leger jeg yoga-instruktør for de andre ved stranden, børster tænder med venstre hånd for at huske det der liv, der ikke altid er nemt – har faktisk fået overbevist nogle om, at det er et godt trick, hvis man lige har et eller andet på hjerte, der ikke skal glemmes – så nu er der flere der børster tænder med venstre hånd. Og så minder jeg dem om, at gøre ting med hjertet og ikke med hjernen – og ja jeg skriver kun alt det her, fordi I selvfølgelig også skal nyde godt af mine guldkorn… eller vrøvl… Og nåh ja, så kommer min fantastiske storesøster på besøg i maj 🙂 HURRA for det mere end noget andet!

Undskyld min mærkelige update, jeg er træt og tosset!

Kærlighed ❤

(Og PS ingen billeder lige nu, henviser i første omgang til mit album på facebook: http://www.facebook.com/media/set/?set=a.10150659714140490.446252.668520489&type=1)