Monthly Archives: February 2012

I’m sweating like a pregnant fish!

Standard

Hello hello mine kære!

Så er der exciting læsning igen 🙂 Er lige kommet hjem fra 3 dages felt-tur til en dæmning langt langt væk fra, hvor vi bor. Og ja jeg burde pakke ud, lave den opgave der skal laves dertil, lave lektier til ugen der kommer, gå i bad og lave mad, men det gider jeg ikke! Der er tre former for eksistens som studerende i Ghana; eksistens, funktion og præstation – lige nu ligger jeg på grænsen mellem eksistens og funktion, men en blog til Jer (skrevet fra min seng) kan jeg vist godt overskue… Jeg forestiller mig lidt mere generel info angående, hvor jeg er landet + en omgang ”siden sidst”:

Hvor er jeg? I Ghana ja, det ved I jo godt. Er menneskene meget sorte?, spurgte min mor… Haha, tja de er vel sådan meget brune – ikke kulsorte på samme måde som de var i Sydsudan, men de er nu engang sorte afrikanere… Ghana er et land i Vestafrika, der historisk set har været hjemsted for slavehandel, guldminer (er det stadig; altså ikke det med slaverne) og selvfølgelig også har haft et besøg af de britiske kolonimagter. Landet kaldes også Gold Coast på grund af alt det guld, som europæerne inkl. svenskere og danskere har kæmpet om i flere århundreder. Som så mange andre steder i Afrika var kolonimagten med til at skabe nye regeringsformer og mange andre ændringer, og der er stadig en del ambivalente holdninger til europæerne i Ghana. Dette også ikke mindst grundet slavehandlen, der gik forud for kolonitiden, hvor blandt andet én af vores forelæsere mente, at ghaneserne stadig har dybe ar på sjælen efter den lange historie med slavehandlen – i det 16.-17. århundrede. Uh ha! Men nok af kedelig historie! Ghaneserne er trods alt det glade for at se os her, som den slags turister vi nu engang er, og de råber Obruni – hvide – og vinker heftigt overalt, hvor vi kommer frem 🙂 (Tænk engang hvis vi råbte ’sorte sorte sorte’, hver gang vi så en afrikaner på gaden i Danmark? – det vil jeg lære mine børn en dag!).

Landet er fredeligt, så I behøver ikke bekymre Jer om, at jeg bliver indblandet i konflikter eller evakueringer (igen). Der er ud fra, hvad vi hører, stor forskel på udvikling og fattigdom i Nord og Syd, hvor det nordlige Ghana er meget fattigere end den sydlige del, som også er rigtig fattigt mange steder. Især i byerne i Ghana er der store problemer, da næsten halvdelen af befolkningen efterhånden er flyttet ind til byerne med drømme om arbejde og indkomst og lykke – det er der desværre ikke særlig meget af til ret mange. Og jeg tror endda folk her i Cape Coast er rimelig godt stillet i forhold til så mange andre steder i landet, hvor der bor næsten 24 mio. mennesker. Den anden aften endte vi på uheldig vis i ét af byens slumkvarterer, da vi kom lidt på afveje. Små hytter, folk der sov på række på gaden og en gammel, fuld dame, der dansede rundt i noget, der lignede en natkjole – men det var jo også lørdag. Det gik rimelig hurtigt med at vende om og i stedet gå ned af den vej, hvor vi havde fået anvisning om ikke at gå efter mørkets frembrud – den var dog bedre end slummen, hvor vi kun følte usikkerhed og vammelhed ved uventet at blive mødt af livets hårde realiteter for nogle af de mennesker, der skal være vores ”naboer” de næste mange uger. Om dagen forvandledes området til en fiskerlandsby, hvor børnene glade badede i havet og de unge grinede af dem og os, mens de nød en fri stund fra arbejdet…

Fiskerlandsby og børn der bader

Cape Coast er også et sted med masser af unge, både under uddannelse og uden. Sproget er krydret med masser af slang, specielt hos rasta-drengene, som har lært mig, at man i Ghana sveder som en gravid fisk (nå ja, men svin kan faktisk heller ikke svede), og så siger de ting som ”Can I see your ship? (numse) Show me what your mama gave you… (dans for mig med numsen)”, HAHAHA! Det er for funny… Og så hedder de Lightning, Fishbone, Stone og Sunshine… Hele Ghana danser til lyden af Azonto dag ud og dag ind, og du er smartest, hvis du følger rytmerne – det er godt nok svært, men for ghaneserne ligner det jo det letteste i verden (se her: http://www.youtube.com/watch?v=M8LGtRk7MEQ, og så går ghaneserne ellers bare helt amok… måske Europas næste sommerhit?)… Well dansen i Ghana kulminerede for mig forrige fredag, hvor der var velkomstfest for os. Her stod jeg pludselig alene på ”dansegulvet” med en meget fuld mand og et meget stort publikum af kendte og ukendte mennesker. Først prøvede jeg at følge med, så grinede jeg meget, så sagde jeg til ham, at nu ville jeg altså ikke mere, fordi alle sad og kiggede, så holdt han mig fast og fik mig til at danse mere og svarede, ”come on dance, all your friends are looking!” – præcis mister! Pinligt! Men fik heldigvis at vide af de lokale, at jeg gjorde det godt, især da jeg endelig tog flugten i spurt!

What else: Åh små søde negerbørn – det er altså kun min nevø Gustav, der stikker dem i cuteness – den anden dag var der en lille dreng, der nærmest var ved at spise min arm, mens 3 andre drenge holdt i den anden, nåh! Er også blevet holdt om af en lille pige på gaden og har danset til Jesus-musik med andre cute negerbørn på gaden, mens de gamle damer bare griner! Dette bare på en indkøbstur på markedet, som jo ellers også sagtens kan komme til at tage lang tid, fordi jeg jo synes det er en god idé at støtte alle de lokale og kun køber få ting i hver lille gadebod – bliver jo ikke dyrere af den grund…

PS! På deres ’spots’ (barer) kan man få lokale (måske lidt stærke) 4 cl shots til 30 af deres scooterører = lidt mere end 1 kr! HA!, og man behøver ikke drikke ret mange! Og man må gerne være 7 mennesker i en lille taxa til samme pris, hvis bare man gider sidde i bagagerummet (bare rolig mor, det var en meget kort tur :).

Her i weekenden har vi været en tur i felten, hvor vi kørte 9 timer HVER VEJ i en god bus, med en crazy chauffør… Lad os bare sige, at hornet er vigtigere end bremsen i Ghana, og hvorfor bruge det sidste, når man bare kan dytte og få folk og geder og biler til at flytte sig på den måde?! Well anyways så gik turen op til en dæmning under opbyggelse, hvor vi skulle tale lidt med autoriteterne og derefter nogle lokale, der er blevet flyttet, fordi deres hjem vil blive oversvømmet, når dæmningen er færdig. Må siges der var lidt uoverensstemmelser i deres historier om, hvor mange løfter der var blevet indfriet. Ude hos de lokale stod jeg i min gruppe for et interview med ”Spiritual Leaders” i samfundet, dvs. både katolsk præst, pinsekirke-præst, 2 imamer og 2 traditionelle ledere + en medicinmand. Meget spændende og sikke en religiøs harmoni; det kunne Pia godt lære lidt af… De traditionelle ledere lavede et lille ritual for os, hvor de mumlede ting for at fremmane ånderne og hældte ’snaps’ på jorden, hvorefter de og vi tog et shot af selvsamme. Mange ghanesere tror rigtig meget på ånder og deres forfædre, også de kristne, der dog nærmere frygter dem. Deraf stod vores ghanesiske oversætter og bad under ritualet, for at det ikke skulle fremkalde nogle onde ånder, der skulle følge os kære studerende med i sengen… Indtil videre er vi ikke blevet syge eller spøgt omkring af nogle onde ånder, så håber det betyder, de ikke kommer efter os! Uuuh! Vi var også ude at se selve dæmningen, som var gigantisk og vrimlede med arbejdere, der går til en dagsløn på under 30 kr! Dæmningen betales (selvfølgelig) af kineserne, som nok på et givent tidspunkt kræver et par naturlige ressourcer til gengæld…

Vores mission: At undersøge hvilken effekt dæmningen havde på lokalsamfund, der bliver flyttet pga. dæmningen! Det er bare én af de ting, man lærer om som studerende i global miljøanalyse… Og ja selvom autoriteterne da vist kom med et par røverhistorier, så er sådan en dæmning faktisk ikke nogen helt dårlig idé, da den skaber elektricitet til en masse mennesker i Ghana. Min rolle i fremtiden i sådan noget kunne fx blive at indgå i anlæggelsen af en strategi for, hvordan man kan flytte et lokalsamfund sammen med 2-3 andre og skabe social ro og orden + tilfredshed hos landmændene, fordi jeg også lige har taget en jordbundsprøve, så jeg ved, hvor den nye landsby skal placeres + være lidt politisk i forhold til, om det er virksomheden fra Kina eller regeringen i Ghana, der har ansvar for at bygge skole og klinik mv. til folket osv.… Sejhed! Nu ser vi, det blogger jeg om om mange år, når jeg er færdig med at være arbejdsløs 🙂 Ellers kan jeg altid stege pandekager, det gjorde jeg i hvert fald i 3 timer sammen med Selve den anden aften, hvor vi havde vores egen lille pandekage-fundraising i huset og indsamlede 2,3 mio. scooterpenge til den landsby, vi besøgte – hi det lyder vildt og er også helt forkert, for valutaen er blevet denomineret (eller hvad det hedder, er jo ikke økonom vel), hvilket gør det meget sjovt at handle. Så når jeg tror noget koster 10 penge, siger de 100.000, det er jo fjollet!

Ups den blev lang, undskyld! Håber du er kommet igennem 🙂 Savner hjemme og sikkert også dig… MØS

BONUS: Lokal version af dansk sang, ”hoved-skulder-knæ-og-tå – it all belongs to Jesus!” Hahaha!

Caucasian Sensation goes to Ghana…

Standard

Min studieplads de næste 10 uger

Juhuu, så er der endelig internet i huset i Ghana og hermed må jeg hellere få min første blog af sted til Jer mine kære læsere – bare lige for at sige, jeg kom, jeg så, jeg sejrede (det gør jeg i hvert fald på et tidspunkt) eller whatever… Som altid må I nøjes med en helt plain omgang hverdagssnak, og så må vi se, om det bliver på dansk, norsk, svensk, engelsk eller twi, som er det lokale sprog – ja der er mange tunger, der taler omkring mig pt.

Først og fremmest undrer nogen af Jer sig måske over, at jeg er i Ghana (det ligger i Vestafrika) og ikke i Mexico – der er jo lidt forskel. Well Mexico kiksede, fordi universitetet ikke udbød de fag, jeg havde forventet, og så blev det til Ghana i stedet. Det betyder, at jeg er taget af sted med et norsk universitet, der udbyder et semesters Global Miljøanalyse – haps haps haps. Dvs. noget med bæredygtig udvikling; klima, miljø og fattigdom osv., så lige noget for mig, som I sikkert nok kan regne ud… Og ja må da også indrømme, at jeg har rimelig meget home-feeling ved at være tilbage i Afrika, selvom Vest og Øst og Syd selvfølgelig ikke er det samme, så er det stadig Afrika, og ja, her har jeg hjemme… I hvert fald de næste 4 måneder og sikkert også engang i fremtiden, når jeg skal ud og redde verden (igen) 🙂

At jeg er her, betyder blandt andet, at jeg er omgivet af 19 danskere, svenskere og nordmænd + 2 ghanesere = de studerende + nogle undervisere af forskellig herkomst og ikke mindst en milliard (eller 23,5 mio.) negermennesker (det må jeg gerne kalde dem, fordi jeg er antropolog!)… Én af danskerne er Selve Jakob, som jeg har læst antro med. Ganske hyggeligt med et kendt ansigt, men er nu også sikker på, at jeg og alle de andre nok skal blive meget tætte efter 10 uger med konstant samvær. Men ikke mindst var det godt at kunne følges med Selve herned, specielt med 10 timers ventetid i Istanbul lufthavn – der var i øvrigt sne og minus 10 grader i Tyrkiet nu (smiley der ser undrende ud?)… Og nåh ja, så har det været rart at følges rundt med manden min, som han er – ja vi er næsten blevet gift, i det jeg i hvert fald er blevet tituleret som ”your wife” et par gange, hvis folk har stillet spørgsmål om pigen ved hans side – tricket er at gå med ring, så kan man altid bilde de meget nærgående negermænd ind, at man allerede er forlovet og gift og det hele! Ellers har de ghanesiske mænd en tendens til, at fortælle én efter ca. 10 sekunder, at de elsker én – klart klart! Og nåh ja, ”caucasian sensation” betyder i øvrigt Selve + Maja; de to mest blonde mennesker på tur i afrikanerland, hurra!

Nu er jeg så flyttet ind på et hostel i Cape Coast, hvor jeg er blevet installeret med en norsk pige, Andrea og en svensk pige, Jenny, hvoraf vi hver især kun forstår lidt af, hvad hinanden siger, så det er et virkelig sjovt mix med sproget, men godt vi altid har engelsk, hvis alt skulle gå galt. Det er fine store værelser med en propel/vifte/fan i loftet til at jage varmen væk på natten, et skab med bøjler, så man slipper for at bo i rygsækken, et stort badeværelse med dejlige kolde bade (det mener jeg seriøst, dejlige kolde), og vi har et køkken, hurra for selv at kunne lave (sund) mad. Vi bor på toppen af et bjerg, med udsigt over byen – når den ikke er dækket af sand fra Sahara; Harmatanen, som stjæler en stor del sigtbarhed lige nu. Det er lidt upraktisk i forhold til eventuelle løbeture at bo på toppen af alt, men også lidt som om, at varmen i forvejen mindsker lysten til fjollede ting som motion. Vores studiecenter ligger på en strand, ja den, haha det er nice… Og der er tid til at bade – de sidste dage i meget store sjove bølger 🙂 Toiletterne er nice både hjemme og der og slet ikke huller i jorden, som Afrika ellers normalt flotter sig med. Og der er asfalt på vejene, er du da crazy, det er helt vildt! Det betyder selvfølgelig ikke, at Ghana ikke også er et fattigt land, faktisk meget fattigt!  Så det er ikke kun liv og glade badedage, men selvfølgelig også mange indtryk og ikke mindst uddannelse. Men det kommer I sikkert til at høre meget mere om senere, indtil videre vil jeg nøjes med nogenlunde dette positive indtryk, og så håber jeg, at det er udholdeligt at læse for folket hjemme og måske ude i verden. Konklusionen er, at jeg indtil videre har det godt; er omgivet af dejlige mennesker, både skandinaverne og de lokale – hold kæft de er søde i Ghana, om end de gamle damer bare griner af mig, når jeg siger ’medaase’ (tak) og danser i gaderne (som jeg jo selvfølgelig gør :), fordi de flere steder spiller meget højt musik fra diverse musikforretninger i store højtalere, der står på gaden)…

Random facts:

–       (note til Mie og andre kvindfolk) Negermændene er flottere her end i Østafrika, men der skal heller ikke så meget til 🙂

–       Ghana er nået til finalen i African Cup of Nations (eller noget i den stil), så de er helt vilde – var ude at se kvartfinalen den anden dag, hvor de gik helt amok og råbte og løb omkring… Så nu håber vi på finalen!

–       En kvinde i Ghana får et får af sin mand som belønning, når hun føder deres 10. barn! Haha!

–       Kvinderne bærer som afrikanerkvinder nu engang er så dygtige til selvfølgelig alt på hovedet, fx også kurve fyldt med knive til salg – god balance siger jeg bare!

–       Den sydlige del af Ghana, hvor jeg befinder mig, er meget kristne (katolikker), hvilket afføder en masse sjove butiksskilte, fx ”The Lord is Good Furniture Coffin Shop”! (se desuden billederne, hvoraf nogle vender forkert I know!).

–       Cirka 90 % af alle bilerne her er faldefærdige taxaer, crazy nok der…

–       Jeg er blevet rød og derefter hvid igen et par gange allerede 😦

–       I kan subscribe til bloggen øverst i højre side, så I får besked, når der er nye indlæg 🙂

Klart...