Monthly Archives: November 2011

Den gode opgave

Standard

…ligger på bordet ved siden af computeren og skriger, at jeg skal åbne den og læse den og lære en masse kloge ting om at strukturere en god opgave! Okay, jeg kan godt se, at femkanten med en blyant i hvert hjørne ser lidt mere seriøs ud, end mine tegninger af henholdsvis en hel lagkage og et stykke lagkage – men det var ellers sådan en gang metaforsnak, der pludselig fik lov at udfolde sig på papiret! Og så har jeg en masse andre ark med bobler og stjerner og alle mulige kreative måder at strukturere tankerne på, som jeg sjældent bruger igen andet end i øjeblikket, hvor jeg skriver (hvilket også resulterer i, at jeg faktisk har utrolig mange temmelig ens mindmaps liggende rundt omkring efterhånden)…Uhm lagkage...

Hvad er jeg i gang med? Bachelorprojektet på Antropologi… Og så det der andet politiske pjat, der indtil videre må stå lidt i baggrunden! Hvorfor en blog? Måske det bare bliver et enkelt blogindlæg, hvem ved… Det er en OVERSPRINGSHANDLING og intet andet, bare en konstruktiv én af slagsen, hvor jeg fortæller mig selv (og Jer), hvor god jeg har været, hvor doven jeg har været, hvor heldig jeg har været, hvor irriterende jeg har været!

Det hele startede for 1 1/2 uge siden, hvor jeg holdte min indflytterfest i Nobelparken – det er der, hvor læsesalen er – og skabe til bøger. Simpelthen fordi jeg ikke rigtig havde fået lavet noget på BA’en, tja vel fordi jeg havde været DOVEN… Så jeg brugte en hel søndag på at bage (ja ja overspringshandling, I know), men så var der til gengæld også boller og kage til både lejligheden og de af mine medstuderende, der kom med til “festen” – sådan en lille symbolsk handling, der skulle gøre det til noget godt og sundt og positivt at skulle til at være seriøs studerende! Så nu er ALLE mine bøger i et skab i frokostrummet (vi spiser frokost kl. 12.30 hver dag fra næste uge forresten), og alle de andre siger: “Orv, der er godt nok mange bøger der Maja” – “Ja” siger jeg så… Så nu bor jeg i en kælder og har kronisk en bog under armen og ca. 4000 omkring mig – det er godt nok heldigt, at der også er plads til tæppe, kaffe og snacks i mit skab, så jeg også kan hygge mig lidt 🙂

Så nu sidder jeg her… og er ikke kommet særlig meget videre siden sidste mandag… HURRA!

Sådan kan man også strukturere... kunstnerisk ikke?

Opgaveemnet, well skal vi ikke bare sige, jeg ikke gider at gå i detaljer omkring det nu og også hellere må få lavet lidt i min sidste halve arbejdstime i dag… Sidder i øvrigt vist helt alene på læsesalen, uuuhh hvor farligt!

I morgen skal min vejleder fortælle mig, at det sikkert er fint nok, og at jeg bare skal i gang med at skrive – easy to say woman… Så i stedet for at skrive vil jeg drikke øl i fredagsbaren og være social studerende frem for seriøs studerende, hvilket nu alligevel også er meget sjovere!

Aside

Hov hov tænker du nok nu! Er det ikke snart… 3 MÅNEDER siden Maja kom hjem fra Sydamerika? Well like it or not, jeg lovede Jer jo i sidste blog, at jeg ville fortælle om den sidste del af turen, når jeg havde tid…Og nu er det jo altså ikke sådan, at jeg overhovedet ikke har haft tid, men efter i dag at have sovet længe og bagt både boller og cookies er jeg løbet tør for overspringshandlinger, og nu går det så ud over Jer mine kære læsere… Bum! Men I må altså selv læse de andre blogindlæg for at få lidt kontekst på, så jeg starter bare sådan lidt her ude i det blå…

eller faktisk var det overskyet og gråt… Santa Cruz, lavland og varme – lækkert – men fa’me så om ikke det blev regnvejr? Og Leon og mig begge to crashede for en dag med sygdom! Hurra det var hyggeligt, specielt da personalet kom og sagde vi ikke måtte bruge deres toilet, og det vi havde i værelset var så meget I værelset, at der ikke var bygget en hel væg mellem badeværelse og værelse med 4-senge, greatness! Men jeg fik da set Aladdin på spansk; så bliver Jasmin altså bare lige det mere lækker…

Herefter ville vi på tur fra Santa Cruz, så vi gik ind og bookede en 2-dages tur via ‘google translate’, skidesmart, så taler de jo lige pludselig dansk i Bolivia! Nåh ja, så lige bortset fra at dag 2 åbenbart var et mega hårdt jungletrek i Amazonas (ni-i-ice), så der lå vi og væltede i mudder med miniskirts og Leons smadrede knæ, det var skisme da ren humor! Men det var mega sejt og smukt og filmagtigt alligevel…

Efter junglen og nogle vilde inka-ruiner kom vi meget BESKIDTE og trætte tilbage til Santa Cruz, hvor vi langt om længe fik booket en bus ud af den rige by. Denne gik til Uyuni (saltørken, kommer om lidt) med ca. 3 skift (selvom vi havde fået af vide, at den samme bus kørte hele vejen), overpris og LORTEBUSSER + LORTEveje, TAK Bolivia!

Uyuni er verdens største saltørken på 12.000km2 og pissehamrende koldt! Faktisk så koldt, at man ikke kunne overskue at tage sine 5+ lag tøj af, så vi var ikke i bad i 4 (eller 5?) dage nogen af os og skiftede i øvrigt heller ikke tøj, yummi… Men hvor var det bare vildt vildt smukt! Efter Uyuni tog vi vores sidste og værste skod-lorte-pis-jeg-kender-ikke-ord-der-kan-udtrykke-det bus i Bolivia til Argentinas grænse – hallo jeg kunne ikke engang have mine ben der, og de er ellers ret så korte! Gik over grænsen til solopgangen fulgt af en boliviansk hund og satte os i den vildeste luksusbus i Argentina, hvor man kører på glatte veje og har et sæde HVER, der er ligesom førsteklasse på et fly…Også tilsvarende dyrere, men det ville vi på nuværende tidspunkt hjertens gerne betale! Efter 1 milliard timer på farten kom vi endelig til Salta – til en enkelt overnatning i en seng og ikke mindst et meget tiltrængt bad!

Og så stod vi op og satte os på den næste bus bus bus bus bus (heldigvis luksuuus), måske var det her, de kom rundt og spurgte efter maden om vi lige ville have en whisky eller likør? What? Crazy nok der…
Og så landede vi lige ved lidt varme og en meget kold pool ved Iguazu Falls, som er et af verdens største vandfald og WAUW WAUW WAUW siger jeg bare… Den argentinske side er vild og voldsom og man kan sejle ind under vandfaldet osv. Det var bare helt vildt at opleve, og det fortsætter og fortsætter bare i én uendelighed. Den brasilianske side er udsigt og meget smukt og her får man virkelig en idé om, hvor gigantisk det er (nåh ja vi tog lige en sviptur til Brasilien også 🙂 ). Det er det flotteste naturfænomen, jeg nogensinde har set. Og vildeste. Og så er der i øvrigt små arrige men også meget cute næsebjørne over det hele 🙂

Herfra gik der ren musical (Evita) i turen, i hvert fald for mit vedkommende, for nu stod den på The Big Apple! Så jeg snurrede og sang “Watch out Buenos Aires” og “Don’t cry for me Argentina” i vilden sky, mens de andre vist syntes, jeg var lidt fjollet (læs: møg-irriterende). Det er jo Leons hood, så han havde os rigtig med på tur, på yndlingsbar og yndlingsrestaurant (noget med blodigt kød)!

I Argentina var de i øvrigt endnu mindre forstående overfor det der “vegetar” og jeg oplevede én gang at få serveret en ret, hvor de bare lige havde prøvet at fjerne kyllingen, men desværre ikke fået det hele med. Et andet sted skulle jeg betale fuld pris for en kødbuffet fordi ‘chicken is also very expensive’; men efter gebrokne forklaringer, fik jeg da heldigvis børnepris i stedet… I Bolivia oplevede jeg bl.a. også at få en ret, der stod som vegetar på menukortet – med kød i åbenbart! Det er altså lidt funny…

Evita Peron og de andre 3 gik til Tango og imponerede salen (jaja) med deres udsøgte egenskaber i denne verdens flotteste mest sensuelle og seksuelle dans. De brugte timevis på marked og spiste traditionel argentinsk barbecue med Leons venner. De festede og hyggede en hel uge i B.A. Men lige inden ugen sluttede fik Evita stjålet sit kamera (hun var meget moderne) i Subten – for real and why always me? og desværre virker usb’en med back-up’en ikke, så det er derfor, der ikke er kommet så mange billeder… Snøft!

Buenos Aires var ellers pretty much en europæisk storby og virkelig noget helt helt andet end Peru og Bolivia, men tror jeg skulle bruge mere tid der, for at få et rigtigt feel af byen og sådan…

Og waa waa så var det hele bare slut og farvel Leon og verden og HULK! Men også meget hurra, for hvor var det bare lækkert at komme hjem igen… Et par kilo tungere (fordi jeg virkelig fik dyrket min sukkerafhængighed), et par oplevelser rigere og mange lange busture trættere OG med en adopteret babylama (Denis), som nu bor i min plante…

Det var vist det for denne gang, beklager henholdsvis de ganske få opdateringer og ellers, hvis jeg har kedet eller opholdt nogen! Anyways, jeg tager til MEXICO 1. januar (på udveksling) og et halvt år frem, så mon ikke der kommer lidt mere vrøvl og floskler fra min side til den tid 🙂 Og ja, niveauet, det forbliver lavt og talesprogs-agtigt, for sådan er det nu engang sjovest at skrive en blog…

Just a little touch of star quality…