Monthly Archives: August 2011

The show must go on…

Standard

Ja ja, selvom jeg er kommet hjem, vil jeg nu alligevel gerne give Jer en update på resten af min tur i indianerland – her kommer i hvert fald det, jeg foreløbigt kan nå!

Som sagt i den sidste blog (for lang tid siden) gik turen fra Peru mod Bolivia – på en lortebus! Men det bringer også altid sjove oplevelser med sig; som da bussen fx blev kørt ud på det, der egentlig bare lignede en stor træplade, for at blive fragtet over noget vand – gudskelov var vi blevet sat på en “rigtig” båd forinden, for det så da noget usikkert ud… Her begyndte Andrea og jeg for alvor at tro på Pachamama – moder jord – som de indfødte folk, da vi nemt kunne se nødvendigheden af at have hende med os på rejse…

Efter en nat i bussen, en ny bus og en masse grusvej var vi pludselig i Bolivia, omgivet af små tykke (indianer) kvinder med mange lag tøj, farverige sjaler og sjove bowlerhatte på toppen af hovedet med to lange fletninger hængende ned af ryggen. Hello til dårlig mad, kolde bade, verdens højeste alting og meget mere… Startede ud med en dejlig heldags-bådtur fra Copacabana til Isla del Sol, hvor sol og måne ifølge ældgamle Inka-myter efter sigende skulle være født.

Herefter gik turen direkte mod piflans kolde La Paz, verdens højeste storby i 3,650 m’s højde – det er meget højt = pisse pisse koldt! Godt med shopping og lokalmarked med meget billige uldting, men også en by fyldt med handel for de lokale; masser af de hersens lavstammede bolivianske kvinder med hver deres lille “markedsbod” midt på vejen, med alverdens random ting, masser af frisk frugt, brød, friskpresset juice for et par håndører, heksebryg, potter, pander, elektronik, tøj, nøglesmede, ragelse og selvfølgelig det obligatoriske kødmarked uden is og køler, råt kød og levende dyr i én stor pærevælling (bl.a. marsvin som er en stor spise i Peru og Bolivia; nåh ja, Jonas spiste marsvinehjerne i Peru! Mums!)… Og så kom vi endelig til en biograf, så vi kunne komme ind og se Harry Potter – til sølle 15 kr! Men så var biografen også isoleret med æggebakker…

Efter et par dage i La Paz tog jeg alene afsted på den berømte og berygtede Death Road! Turen består af en cykeltur (mountainbike) ned af verdens farligste vej – YEAH BABY! Hold kæft et rush… Jeg var vild og hurtig og sej og totalt insane at køre så hurtigt ned af en smal grusvej med en næsten konstant lodret skrænt… Men det var dælme det værd!

Efter La Paz pakkede vi sammen og kørte med en dejlig skramlet lokalbus til et Wild Life Retreat: Et magisk lille paradis, hvor de havde fugle, papegøjer, flere forskellige arter af aber, en bjørn, en caiman og en masse andre dyr, som hovedsageligt var dyr, der var blevet holdt ulovligt som kæledyr eller blevet misbrugt af deres ejere… Flot koncept og skønt sted, hvor dyrene kunne bo resten af deres liv. Der var blandt andet en cute edderkoppeabe, som var vild med at holde i hånd og lege, specielt med Jonas, som på mange måder også minder lidt om en abe 😉 (http://www.sendaverde.com/)

Aben Jonas mistede desværre sit pas på busturen, så den stod på lidt mere party og gensyn med gamle nye venner tilbage i La Paz, før vi kunne begive os videre i Bolivia, ÆV!

Af lidt mærkelige årsager besluttede vi os herefter for at rejse mod Santa Cruz og lavlandet, som er Bolivias største og rigeste by og område, hvor en masse “indvandrere”/gringos/hvide har slået sig ned (for generationer siden) og tjent en masse penge… Det betyder bl.a. at landets præsident, Evo Morales, som selv er ‘indigenous’ (oprindelig = indianer, men det må man helst ikke kalde dem), stort set er bandlyst fra byen og området, fordi han kæmper for de fattige i landet og giver små lodder af de riges jord (som de sikkert selv engang stjal fra indianerne) “tilbage” til de oprindelige folk. Robin Hood? Her var ingen kvinder med bowlerhatte, og folk var generelt meget lysere i huden, øjne og hår. Oveni var der store kvægfarme, fine huse, kæmpe biler og dyre caféer. Selvom det var lidt mærkeligt at tage den lange vej til Santa Cruz, var det faktisk meget nice at se denne rigere del af landet, samtidig med at det selvfølgelig understregede, hvor fattige mange mennesker virkelig må være, da Bolivia stadig tæller som Sydamerikas fattigste land…

Slutningen af turen gennem Bolivia og afslutningen i Argentina kommer lige om lidt…