Monthly Archives: July 2011

Og gaa og gaa og gaa og gaa og gaa og gaa…

Standard

Allerfoerst vil jeg lige undskylde for eventuel vroevl i denne blog: Har en anelse toemmermaend fra festen i gaar (og det er saa nu jeg ikke skal indroemme at klokken faktisk er 6pm her hos mig)… Det er haardt at vaere backpacker, stakkels mig!

Cuzco: Nice nice by i en dal, udsigt lige meget hvor man vender sig hen, hoej sol, varmt om dagen, pisse koldt om natten… I love it! Aeder piller for hoejdesyge og kaemper med at traekke vejret. Byen har holdt 100 aars foedselsdag for Machu Picchu (Matju Piktju), saa vi fik lige en ekstra oplevelse oven i hatten med en god omgang kulturfestival i hele byen… Blev interviewet til Peruviansk national TV, fordi de synes vi var smukke og soede :), bare aergeligt vi ikke rigtig taler spansk og saa i oevrigt stod og raabte ‘England, England’, fordi vi hang ud med nogle laekre britiske piger… Har shoppet alpaca-uld, lab-danset en bartender, sunget karaoke og koebt mig en baby lama, der hedder Denis, og som I helt sikkert foer eller siden moeder paa nogle af mine billeder. Har reddet paa en fjollet hest, der hed Scorpion, i 4 timer. Den var gal i laaget, hvilket smittede rimelig meget af paa mig, saa siden har jeg vist bare vaeret ret fjollet og grinet meget med mig selv… dejligt!

5 dages trek til Maktju Piktju

Har gaaet knap 90 km paa 5 dage og smadret min krop, men til gengaeld faaet virkelig gode benmuskler og sikkert ogsaa lunger og noget med roede blodceller pga. hoejden… Besteg et bjerg paa 4.650 m – mega haardt, som i MEGA MEGA HAARDT! Nok noget naer det haardeste fysiske jeg nogensinde har proevet, men jeg gjorde det! Ja sku!

Resten af trekken var ogsaa haard, men ikke paa samme maade – det er bare haardt at gaa og gaa og gaa, men hyggeligt og sammen med en masse virkelig dejlige mennesker… Fedt saadan at komme ud og moede sig en masse nye venner fra hele verden igen: Nu har jeg nogen at bo hos, hvis jeg tager til USA, Israel, Frankrig, Australien eller England, fedest!

Har sovet i telt i henholdsvis kulde og varme, var mega heldige med vejret, som viste sig at vaere hoej sol i 5 dage og mega varmt, i hvert fald naar det ikke var koldt – hvor heldig har man lov at vaere, badet i hot springs og ellers i oevrigt vaeret rimelig klam af sved og solcreme og skidt i  5 dage, haft baalfest og zip-linet 6 gange over en flod 160 m oppe i luften… Det foregaar saadan at man faar en sele om roeven og laarene, bliver spaendt fast paa en wire i en lille krog og saa ellers bare skubbet ud over kanten og afsted til den anden side – gaet engang, jeg skreg meget og glemte saa ellers i oevrigt at traekke vejret, men det var det hele vaerd, WAUW! Det har efterhaanden udviklet sig til at vaere en lidt ekstrem ferie var, nok noget der sker, naar man rejser med drenge… Men men, det aendrer sig nok nu, eftersom Leon smadrede sit knae paa trekken og har vaeret paa hospitalet og alt muligt shit – godt at have sig en rejseforsikring!

Machu Picchu – den store dag!: Stod op kl. 3.30 om natten, satte pandelampen paa og begav os (til fods selvfoelgelig) afsted mod Machu Picchu… Gik ca. 1 time op af maaange trapper og var fremme ved MP foer det var lyst, sammen med en milliard andre turister (hvoraf en del var dovne og havde taget bussen)… WAUW for en vild morgen, stod i en sky, da det begyndte at lysne og saa gradvist forsvandt skyen, solen kom frem og vi kunne se den smukke ruin af en gammel inka-by… FLOT! Besteg lige endnu et bjerg, for at faa udsigt over omraadet, og saa var det ellers tid til at komme hjem! Ikke mere vandretur de naeste par dage, ikke flere vabler eller smadrede knae, men mon ikke vi smutter en tur ind i Bolivias jungle, naar vi begynder at blive laskede igen.

Kom glade hjem fra trekken, skiftede til rent toej og gik direkte i baren for at fejre vores sejr over Perus storslaaede natur… Endnu engang: Det er simpelthen saa crazy og flot overalt… Om 4 timer hopper vi paa en bus og drager mod Bolivia, og ja, det glaeder jeg mig da ogsaa til! Like totally! Nye mennesker (men haardt at sige farvel til de gamle), nye omgivelser, billigere priser, lorte veje og forsinkede busser, HURRA!

Moes paa Jer!

Jeg proever lige lidt alligevel…

Standard

Well havde egentlig ikke taenkt, at jeg skulle blogge i denne omgang, men nu sidder jeg alene vaagen en stille formiddag, mens de andre sover laenge (fordi min krop stadig vaagner kl. 7 om morgenen uanset sengetid og du-er-paa-den-anden-side-af-jordkloden-for-f…-tid!)… Saa her kommer lidt fra min tur til Sydamerika, maaske bliver det foerste og eneste gang, men skal saa forsoege at lave en fyldestgoerende update naar jeg atter er hjemme i lille Danmark!

(FYI! Turen er sammen med min gamle roomie Leon, som pt bor i Argentina, hans lillebror og min nuvaerende roomie Jonas og vores allesammens veninde Andrea!)

Vores tur startede VIRKELIG godt med, at Jonas, Andrea og jeg stod i lufthavnen og fik af vide, at vi ikke kunne komme nogen steder! Noget med et visa til USA, som man aabenbart SKAL ha´, selvom det bare er en latterlig lille mellemlanding… Med bankende hjerte og svedige haender baellede jeg kaffe og tastede alt, hvad mine smaa fingre kunne og svarede nej til at vaere terrorist eller boernemishandler og alle de andre fjollede ting, man skal svare paa for at faa visum. Det lykkedes endelig efter mange flere komplikationer at tjekke ind og saa loeb vi ellers gennem Kastrup for at naa vores fly… Men nu er vi her sq (efter godt 27 timers transport!), saa det lykkedes tydeligvis! Fremme i Lima (Peru) stod lille yndlings Leon lidt fuld og klar til at hente os – manner det er godt med gensyn 🙂

Random fact # 1: Clement fra Debatten paa Dr2 var med vores fly – han er lige saa grim i virkeligheden som paa tv og pisse irriterende og usympatisk at hoere paa!

Vi startede med et par stille og rolige dage i Lima, som egentlig ikke er en saerligt charmerende by… Jetlag vendt ved hjaelp af oel, laekre mennesker og en lille dans paa baren…

Ud af Lima til Huacachina (wakatjina), som er en lille bitte roevkedelig by omgivet af oerken… Dén var til gengaeld mega cool, saa uagtet tidligere ulykker med surfbraet i hovedet og ski i nakken hoppede jeg nu atter paa et board og surfede ned af de enorme og meget stejle sand-dunes… Og skreg meget! Hele tiden! Og stod faktisk kun op ca 5 meter, hvorefter jeg tog resten af bakkerne paa maven… Ja ja…

Random fact # 2: Andrea og jeg havde en ti minutters samtale paa spansk med en mand, der troede vi var lebber…

Vi er nu i temmelig kolde, mega smukke Cuzco efter 18 timer i en bus, hvor der konstant spilles enten synkroniserede film uden undertekster eller mega hoejt musik, som oerepropper ikke engang kan klare… Ain´t that charming! Men wauw for et landskab vi har vaeret igennem, det er aandssvagt smukt! Enorme bjerge og lige saa dybe dale, det er frodigt, med masser af terasser med landbrug og meget smaa mennesker, der arbejder under store vidder (toiletterne her er i oevrigt ogsaa enormt smaa!)… Vi tager et par dage i denne meget bakkede, smukke by inden vi tager op til Macchu Pichu – det gamle inkarige – og tilfredsstiller drengenes eventyr- og historielyst… Men det skal man jo og jeg glaeder mig ogsaa pisse meget!

Tror de andre er staaet op og synes allerede min blog er rimelig meningsloes! Saa over and out her fra mig… Verden kalder!

MOES Maja